Er der liv, er der håb, siger et gammelt ord. Vi kan vende det og sige: Er der håb, er der liv. Håbet er en uhyre vigtig del af livet. Uden håb dør mennesket, er der blevet sagt. At miste håbet over livet gør at mange ikke orker at leve. De ser ingen vej og ingen fremtid. Alt er meningsløst, og da kan man jo lige så godt gøre en ende på livet. Hvor vigtigt at være med til at række mennesker i den situation håb, så de vover at leve.
Men der er så mange slags håb. Nogen er vage og ubegrundede, mens andre er stærke og velbegrundede. Når Det nye testamente taler om levende håb, er det med grundlag i Jesu opstandelse, 1 Pet 1,3. Hans opstandelse varsler, at hver den som sætter sin lid til ham, skal opstå til evigt liv og delagtighed i Guds herlighed. Denne vished bar de første kristne martyrer gennem lidelse, tortur og død. Også i dag er det kendetegnende for kristne i trængsel, at håbet er grundlæggende for dem.
Derfor disse ord om håb fra Bibelen. De går som en rød tråd gennem hele Det nye testamente. At tro på Jesus er også at håbe på ham. Han har lovet, at han vil komme igen og gøre alle ting nye. Derfor er kristenlivet rettet frem over. Vi venter på ham som en gang kom, og vi glæder os til, at han kommer for at oprette sit rige i herlighed. Det er min bøn, at du i mødet med disse ord må fornyes i håbet og få mod til at møde dagene, uanset hvad de måtte bringe, i vished om at det bedste ligger foran os.
Kurt Hjemdal
